Det tidligt moderne kan ændre synet på dig selv og den verden, du selv lever i. Da jeg læste grunduddannelse på historie, læste vi på et historiografisk kursus et uddrag af den tyske medicinhistoriker Barbara Dudens bog The Woman beneath the Skin – a doctor and his patients fra 1987. Mødet med denne doktor og hans patienter blev lidt af en mind-blowing oplevelse for mig.

I bogen beskriver Duden, hvordan kvinder i den tyske by Eisenach i 1700-tallet oplevede deres kroppe på måder, der er totalt uforståelige for et moderne menneske. I Eisenach var kroppene et sted, hvor konstante metamophorser af væsker fandt sted, det var kroppe, der blev erfaret som grænseløse og uophørligt flydende. Menstruation kunne vikariere gennem næsen (og mænd kunne også mensturere, da det ikke var menstruationen, der var knyttet til kønskategorien, men derimod det cykliske, der definerede kønnet), en sygdom kunne flyve ind ad øret, så ned i maven, derefter samles til en hård klump blod for så at blive opløst, bevæge sig ned i knæet, hvor den til sidst susede op langs rygraden og ud af munden. En gåtur kunne være fatal, hvis en blid brise løb henover huden og forhindrede sveden i at trænge ud. I kombination med forskrækkelse over en hund, der måske løb over vejen, kunne kroppen udvikle en alvorlig fysisk lidelse. Dette var ikke bare forestillinger: det var måden mennesker erfarede og oplevede deres kroppe.

Personligt havde jeg nok en opfattelse af, at menneskers kropserfaringer måtte være universelle og et stabilt element i tid og rum. Dudens påstand, at kropserfaringer er stærkt påvirkede af verdenssyn og diskurser om køn, krop og klasse var på en måde overvældende, men også meget tankevækkende: hvor farvede var mon vores egne erfaringer af kroppen af vor egen historiske kontekst og biomedicinske forståelse af, hvordan menneskekroppen fungerer? Kunne de være anderledes?

Nu kan man så spørge, om det ikke bare er et kuriosum, at mennesket i 1700-tallet mente og oplevede, at mænd kunne menstruere og at erfaringen af, hvad der skete indeni kroppen, var så anderledes end vores egne nutidige. Hvorfor har tidligt moderne kropserfaringer nogen som helst relevans for os i dag og hvorfor skal vi som historikere interessere os for dette? Jeg kan pege på mindst to vigtige grunde til, at vi skal.

1. En indlysende konsekvens er, at vore egne erfaringer af kroppe, køn, følelser ikke er universelle og derfor adskiller sig fra både andre kulturers erfaringer, men sandsynligvis også vil ændres i fremtiden. Når vi konfronteres med noget radikalt anderledes, bliver vi nødt til at forholde os til de normer, der er præger vores egen kontekst.

1. Hvor den klassiske medicinhistorie fremhæver, at naturvidenskaben neutralt afdækker den objektive ”Sandhed” om, f.eks. menneskets krop via forskning, vil en undersøgelse af, hvordan kultur og religion har påvirket kunstruktionen af denne sandhed kunne vise, at vejen til vores nutidige kropserfaringer måske er mere snoet og kringlet, end vi har antaget. I min egen forskning undersøger jeg, hvordan diætetik (læren om den fysiske sundhed), teologi og pædagogik smeltede sammen i starten af 1700-tallet ved et stort skolekompleks Die Franckesche Anstalten i Brandenburg - Presussen, og hvordan man her udviklede en disicplineret sundhedsfremmende livsstil, hvor den sunde og især kristne krop, var en krop, der ikke spiste for meget, ikke drak for meget, arbejdede hårdt og fik sovet godt om natten. Det at være fysisk sund blev knyttet til begreber som sjælens velbefindende og frelsen, hvor det usunde associeredes med synden og fortabelsen. Jeg vil ikke påstulere, at der går en lige linje fra pietisterne i Halles sundhedsforståelse og praktikker til nutidens dyrkelse af motion og speltbrød, men alligevel er det interessant, at dagens sundhedsdyrkelse ofte beskrives som pseudo-religiøs. Hvem har ikke prøvet at synde, når de gik ind til bageren og købte en dejlig fed og sød lækkerbisken. Selvom fysisk sundhed i dag sjældent sættes i forbindelse med noget som helst kristent, er vi måske mere kulturkristne, når vi disicplinerer vores kroppe med henblik at være sunde, end når vi går i kirken juleaften.

Med dette mener jeg ikke, at konfrontationen med det tidligt modernes anderledes måde at forstå eller erfare verden skal fremme en relativisme, hvor den ene norm kan være lige så god som den anden, eller at vi skal forkaste den biomedicinske forståelse af sundhed. Men ved at undersøge det tidligt modernes kropserfaringer, kan vi holde et spejl op foran vor tids erfaringer af f.eks. kroppen. På den måde kan vi synliggøre hvordan vores erfaringer og syn på kroppen både påvirkes af og påvirker andre områder i samfundet som psykologi, pædagogik eller kategorier som køn, klasse og race. Vi kan sætte kroppen ind kontekst og ikke bare forstå kroppen men også konteksten bedre. Derfor er det tidligt moderne vigtigt for at forstå vores egen tid, hvordan vi kom hertil og at verden har potentiale til at være anderledes.