Beskrivning
Omkring 1070 blev Slesvig (nuvärende Tyskland, tidligere Danmark) grundlagt på nordsiden af fjorden Slien. Den aflöste Hedeby på sydsiden af Slien, der havde väret en af Nordens vigtigste handelspladser i vikingetiden. Slesvig overtog Hedebys rolle som handelsknudepunkt mellem öst og vest, og arkäologiske udgravninger har afslöret et veritabelt byggeboom i byens förste årtier.

Så meget desto mere märkeligt var det, at forskningen ikke havde kunnet identificere nogen udmöntning i Slesvig i perioden 1070-1150. Dette var i stärkt modsätning til de fleste andre större danske byer, der hver husede et möntvärksted. Det gav anledning til teorier om, at Slesvig som knudepunkt for sölvhandelen klarede sig med udenlandske mönter, der formodedes at tilflyde i stort tal.

I 2007 blev der foretaget en lille udgravning i Hafengang i Slesvig. I modsätning til tidligere udgravninger blev jorden delvist soldet, og der blev systematisk benyttet metaldetektor. Resultatet var et stort fundmateriale, heriblandt mange mönter fra 1000- og 1100-tallet, der i antal langt overgik, hvad der var fundet på tidligere udgravninger i Slesvig.

Sammen med Volker Hilberg, Slesvig, og Michaella Schimmer, Kiel, bearbejdede jeg i 2016-2017 det numismatiske materiale fra udgravningen. Det viste sig, at bestå af et begränset antal typer med forvirrede eller svärt tolkelige indskrifter. De var kendt i små antal fra tidligere udgravninger i Slesvig, men med Hafengang-udgravningen blev deres antal så stort, at vi på grundlag af denne fundkoncentration kunne foreslå, at de måtte väre präget lokalt i Slesvig. Hermed var hullet i Slesvigs mönträkke lukket, og Slesvig havde faktisk en udmöntning i sine förste årtier.

Jeg vil slutte af med nogle overvejelser over, hvorfor vi ikke tidligere var i stand til at identificere denne udmöntning.

Delta via Zoom:
https://stockholmuniversity.zoom.us/j/66341431773